Produktionsmedarbejder søges

Produktionsmedarbejder søges

Stillingen
Be-Ge Seating A/S søger en produktionsmedarbejder til montage samt diverse forefaldende opgaver. Be-Ge Seating A/S udvikler, producerer og sælger JANY passagersæder i hele Europa samt forhandler Be-Ge’s førerstole til busser, tog, lastbiler og entreprenørmaskiner på det danske marked.

Dine kvalifikationer:

  • vant til at bruge håndværktøj – og har hænderne rigtigt skruet på
  • stabil og pålidelig
  • ansvars- og kvalitetsbevidst

Arbejdsopgaver:

  • samle sæder til specialkøretøjer
  • diverse opgaver i plastafdelingen
  • samle tilbehør
  • forefaldende arbejde i forsendelsen

Vi tilbyder
Et spændende job i en international virksomhed.
Arbejdstid 37 timer ugentligt, fordelt på en 4-dages uge – mandag-torsdag.

Tiltrædelse hurtigst muligt !

Be-Ge Seating A/S er en særdeles velkonsolideret producent og leverandør af konkurrencedygtige kvalitetsprodukter inden for passager- sæder til specialkøretøjer. Med eget TÜV-godkendt testlaboratorium, ny teknologi og med en massiv indsats i produktudvikling er Be-Ge Seating A/S på forkant i forhold til at matche fremtidens sikkerhedskrav inden for bl.a. passagersæder til specialkøretøjer. Be-Ge Seating A/S ligger i Frøstrup i Thy, og vi beskæftiger ca. 35 medarbejdere. Be-Ge Seating A/S er en del af den svenske koncern Be-Ge Förtagen AB.